16) En Leders udfordring af forstander på LTC Nic Skjøtt
Dette er et forum, for dig som er leder – det kan være for KFS-gruppen, en ungdomsforening, teenklub eller noget fjerde. Du har en lederfunktion for nogle mennesker, og det kan medføre store udfordringer. Hvorfor er der ingen, som bakker op om arbejdet? Hvordan får jeg de andre til at arbejde sammen? Hvad nu, hvis jeg leder i en forkert retning? Vi skal snakke om, hvad en god kristen leder er. Vi skal tale om, hvordan vi løser de udfordringer, vi møder som ledere. Vi skal kigge på forskellige redskaber, der kan hjælpe os til at være den gode leder. Det er et stort ansvar at være leder for andre mennesker, især når det handler om at lede dem til Jesus – vi vil bruge tid på at snakke om, hvordan vi forvalter det ansvar.
Så hvis du er leder og føler dig udfordret, så kom og tag del i seminaret – der vil være plads til at snakke om lige præcis de udfordringer, du står i. |